AMBASSADØREN

Som 18-årig debuterede Michael Laudrup i en karriere, som skulle gøre ham til en af verdens bedste og mest beundrede fodboldspillere. Et teknisk vidunder. En guddommelig og elegant spiller fuld af overblik og kreativitet. Alt sammen evner, som gav ham en lang og glorværdig karriere blandt andet i storklubberne KB, Brøndby IF, Juventus FC, FC Barcelona, Real Madrid CF og Vissel Kobe i Japan, og som til sidst førte ham til Ajax Amsterdam, hvor han afsluttede sin karriere i 1998.

Han er ikke alene et af verdens største fodboldvidundere. Han er måske også en af de mest sympatiske og mest vellidte fodboldspillere gennem tiderne. Michael Laudrup var kendt som banens gentleman og har aldrig fået det røde kort. Det er ikke uden grund, at han bliver kaldt 'Ambassadøren'. Michael Laudrup er kåret til Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde. Desuden er han italiensk mester, spansk mester, hollandsk mester og verdensmester for klubhold.

Ved indgåelse af et personligt sponsorat med Michael Laudrup vil man som virksomhed ikke alene opnå en synlig og effektiv eksponering, men også et samarbejde med en af verdens største og mest troværdige personligheder inden for sportens verden.

 

TROVÆRDIGHED, TILLID OG SUND LIVSSTIL

I dag sælger en virksomhed ikke bare et produkt, men en livsstil. Det er derfor af stor betydning, hvad produktet bliver associeret med, og hvilke frontfigurer virksomheden vælger som repræsentant.

Virksomheder ønsker frontfigurer, som er troværdige og indgyder tillid. Endvidere ønsker folk at associere sig selv med en sund livsstil. Det er derfor heller ikke overraskende at efterspørgslen efter en sportsstjerne som netop Michael Laudrup er steget. Han er indbegrebet af både troværdighed, sund livsstil og tillid.

 

MICHAEL LAUDRUP SÆLGER VAREN

Effekten af de værdier, som Michael Laudrup står inde for ses tydeligt hos virksomheden Quaker Oats med deres lancering af Ota Solgryn i samarbejde med Michael Laudrup. Valget af Michael Laudrup som frontfigur har vist sig at være et rent guld æg for Ota Solgryn. Ota Solgryn var allerede Danmarks bedst solgte morgenmadsprodukt, før aftalen med Michael Laudrup blev indgået. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at salget er steget med 16 procent efter aftalen. Ifølge Henrik Pasgaard, marketingschef for Ota Solgryn, har de aldrig set så stor en effekt af en reklame før.

BT har desuden udarbejdet en analyse, som understreger Michael Laudrups status. En status som ifølge sportsjournalist Anders Bo Larsen, overstiger selve Dronningens, når det handler om troværdighed. Dette understreger den værdi og status, der i dag tildeles sportsstjerner.

 

BRED APPEAL

Michael Laudrup appellerer til alle aldersgrupper - store og små drenge, mænd og kvinder beundrer ham og de værdier, han er indbegrebet af. Hans aura understreger hans troværdighed, og han vækker sympati hos alle. Ved at samarbejde med Michael Laudrup vil man som virksomhed få tillagt Michael Laudrups værdier og dermed opnå en bred appel og ramme en meget bred målgruppe.