AMBASSADØREN

Som 18-årig debuterede Michael Laudrup i en karriere, som skulle gøre ham til en af verdens bedste og mest beundrede fodboldspillere. Et teknisk vidunder. En guddommelig og elegant spiller fuld af overblik og kreativitet. Alt sammen evner, som gav ham en lang og glorværdig karriere blandt andet i storklubberne KB, Brøndby IF, Juventus FC, FC Barcelona, Real Madrid CF og Vissel Kobe i Japan, og som til sidst førte ham til Ajax Amsterdam, hvor han afsluttede sin karriere i 1998.

Han er ikke alene et af verdens største fodboldvidundere. Han er måske også en af de mest sympatiske og mest vellidte fodboldspillere gennem tiderne. Michael Laudrup var kendt som banens gentleman og har aldrig fået det røde kort. Det er ikke uden grund, at han bliver kaldt 'Ambassadøren'. Michael Laudrup er kåret til Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde. Desuden er han italiensk mester, spansk mester, hollandsk mester og verdensmester for klubhold.

Ved indgåelse af et personligt sponsorat med Michael Laudrup vil man som virksomhed ikke alene opnå en synlig og effektiv eksponering, men også et samarbejde med en af verdens største og mest troværdige personligheder inden for sportens verden.