Peter Schmeichel bliver global ambassadør for Carlsberg ved UEFA EURO 2012™

Som official sponsor af UEFA EURO 2012™, er Carlsberg ved at sætte det drømmehold,der skal hjælpe med at aktivere sponsoratet af turneringen. Rollen som såkaldt ”Global Ambassador” for Carlsberg igennem UEFA EURO 2012™ besættes af ingen anden end den legendariske målmand for det danske landshold og Manchester United – Peter Schmeichel.

"Det er en fantastisk mulighed for os at have Peter med på vores hold,” konstaterer Carlsbergs koncernchef, Jørgen Buhl Rasmussen og fortsætter: ”Peter har ikke bare spillet fodbold på to af Carlsbergs største markeder - Danmark og England. Han er også en meget kendt personlighed på tværs af Carlsbergs nøglemarkeder i Europa og Asien. Peter vil spille en central rolle i at hjælpe os med at styrke Carlsberg-brandet og vores nye slogan "That calls for a Carlsberg". Samtidig er han en vigtig rollemodel og vil hjælpe os med at betone vores budskab om, at UEFA EURO 2012™ skal nydes ansvarligt."

Asien er en vigtig region for Carlsberg, og selv om disse lande ikke deltager i UEFA EURO 2012™, så elsker befolkningen europæisk fodbold og vil følge turneringen tæt. Peter Schmeichels tilknytning til Manchester United og hans løbende engagement betyder, at han vil være et værdifuldt aktiv for at udnytte Carlsbergs sponsorat i Asien på samme vis om i Europa.

Selv siger Peter Schmeichel:

“Jeg er glad for at være ambassadør for Carlsberg, der har sådan en stærk forbindelse til Europæisk fodbold. Carlsberg er en af grundene til, at jeg fik chancen for at spille fodbold. Da jeg voksede op, drømte jeg om både at spille for mit land og for Manchester United. Dengang i 70'erne var Carlsberg allerede begyndt at investere i og støtte dansk foldbold - og det gjorde det muligt for mig at gøre karriere inden for fodboldverdenen.

Efter mere end 20 år som sponsor for EM i fodbold har Carlsberg en fantastisk track record og har vist et stærkt commitment til fans, supportere og fodboldelskere, og jeg ser frem til nu at spille min rolle på holdet."

For at se video fra offentliggørelsen, klik venligst på nedenstående link.

http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/carlsberggroup/video/view/peter-schmeichel-bliver-global-ambassadoer-for-carlsberg-ved-uefa-euro-2012-7678