MAZE SLOG TREDOBBELT VERDENSMESTER

Michael Maze vandt en af karierens store sejre, da han i dag slog den tredobbelte vedrensmester Wang Liqin med 3-2 i kampen mellem Europa og Asien i Beijing. Europa vandt overraskende matchen med 4-1.

Michael Maze vandt med de utrolig tætte cifre 9-11 11-8 11-9 10-12 12-10.

Maze førte 10-9 i fjerde sæt og havde matchbold, men kineseren fik afværget efter utrolige bolde. I afgørende femte sæt førte Maze, men det blev 8-8 inden 10-9 og 12-10.

Jeg har nu vundet flere gange mod de bedste kinesiske spillere og jeg føler, at jeg kommer tættere på, og at jeg kan slå dem. Wang Liqin er den bedste spiller i 10 år, og jeg er meget stolt af sejren", sagde en glad Michael Maze. Han fortsatte: "Der er en rigtig god stemning på holdet, og jeg er rigtig glad for at kunne bidrage med sejren".