SIR ALEX FERGUSON I OPERAEN
'History of Legends'
Den 12. august 2010 vil tre unikke personligheder - Sir Alex Ferguson, Peter Schmeichel og Frank Arnesen - fortælle om deres fascinerende livshistorie og karriere i Operaen i København.
Disse tre legender har alle opnået en ekstraordinær karriere inden for fodboldens verden, og den 12. august er der mulighed for at høre dem fortælle om deres bedrifter, motivation og om vindermentalitet. Aftenens konferencier er Ulla Essendrop Støvring fra TV2 Sporten.
Arrangøren, Mads H. Frederiksen, fra f.reklame udtaler: "Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan byde den legendariske fodbold manager, Sir Alex Ferguson, velkommen til København. Det er et privilegium, at Sir Alex Ferguson, trods en meget travl kalender, vil tage del i denne store begivenhed. Sammen med to af Danmarks største sportsnavne nogensinde, Peter Schmeichel og Frank Arnesen, kan vi præsentere en helt unik aften i den elegante Opera".
Begivenhedens titelsponsor er Aon Denmark, og administrerende direktør, Søren Lindbo, siger: "Jeg er stolt af, at Aon Denmark har fået mulighed for at sponsorere denne unikke begivenhed. Aon, som er verdens største forsikrings- og pensionsmægler, blev den 1. juni 2010 den nye trøjesponsor for Manchester United. Aon har meget tilfælles med Manchester United. De deler ikke kun vores ambition om at være globalt favnende, de deler også vores værdier omkring leadership, teamwork og det at stræbe efter at yde det bedste - værdier som også gælder for de tre legender. Et andet fælles fokus er social ansvarlighed, derfor glæder det mig, at Børnehjælpsdagen bliver tilgodeset i forbindelse med 'History of Legends'". For hver solgte billet vil der gå 10 kr. til Børnehjælpsdagen.
Billetsalget starter fredag d. 25. juni 2010 via BILLETnet - www.BILLETnet.dk
Arrangøren af 'History of Legends' er f.reklame A/S. Begivenhedens officielle hjemmeside er:
For yderligere informationer omkring begivenheden, kontakt venligst Mads. H. Frederiksen på telefonnummer 28 34 07 24 eller mail: mhf@f-reklame.dk. Du kan også få yderligere oplysninger på www.f-reklame.dk

