SKOLEFODBOLD
Skolefodboldturneringen blev grundlagt i 1961. I dag deltager over 25.000 piger og drenge hvert år i turneringen på 1000 skoler over hele landet. Fra skolestart i august til finalerne i Parken i april mødes pige- og drengehold fra hele landet. Fordi det er sjovt. Hele lokalsamfundet bakker op omkring turneringen, men også nationalt er det en meget stor begivenhed.
Turneringen er en institution i dansk fodbold - brødrene Laudrup, Peter Schmeichel, Martin Jørgensen, Thomas Graversen og Ebbe Sand er bare et udpluk af de stjerner, der selv har spillet skolefodbold. Turneringen er desuden med til at styrke det sociale sammenhold på skolerne og øge fokus på idræt.
ET UNIKT SPONSORAT
Skolefodboldturneringen er et unikt sponsorat, da det bringer Deres virksomhed i direkte kontakt med den yngre målgruppe, de ca. 13-16-årige, omkring en begivenhed, der i den grad lever op til tidens store udfordring: Børn og unges sundhed og trivsel. Idræt er sundt. Det kan ingen være uenige i - og turneringen er samtidig med til at styrke det sociale sammenhold på skolerne.
Bliv en del af sponsorteamet bag Skolefodboldturneringen og kom i direkte kontakt med:
• over 25.000 drenge og piger fra hele landet i målgruppen 13-16 år
• lærere og forældre til deltagerne
• Ekstra Bladets 460.000 daglige læsere fra august til november
• brugerne på ekstrabladet.dk
• omkring 10.000 finaletilskuere i PARKEN
• omkring 200.000 seere på TV2
Skolefodbold er Danmarks bedste sponsorat for at komme i kontakt med den yngre målgruppe.
For yderligere oplysninger om sponsorater se 'sponsorater' her på siden eller kontakt administrerende direktør Mads H. Frederiksen, telefon 33 12 72 44 / mhf@f-reklame.dk

