LIVSVARIG AFTALE

Livsvarige aftaler er ikke det mest almindelige i sportens verden. Ikke desto mindre har en af verdens bedste bordtennisspillere, Michael Maze, fornyet sin kontrakt med det japanske bordtennisfirma Butterfly for resten af sin sportslige karriere - minimum en 10-årig periode. Kontrakten omhandler anvendelse af Butterfly tøj og sko.

MAZE-BAT VERDENS MEST SOLGTE Det er også igennem dette samarbejde, at Micheal Maze og Butterfly har udviklet et særligt Michael Maze-bordtennisbat. Battet er et af de mest solgte i verden.

"Vi har valgt Michael Maze, fordi han er fantastisk populær og højt respekteret blandt fans i hele verden. Hans suveræne spil, unikke stil og personlighed er særdeles attraktivt for os og for hans fans. Det fremgår også helt klart af vores salg af Michael Maze-produkter. Så vi er naturligvis glade for at have forlænget vores aftale. Samarbejdet begyndte for 15 år siden, og vores nye aftale varer til 2018. Vi er meget imponerede over Michael og glæder os til det fortsatte samarbejde, siger Butterflys europæiske direktør Yuki Kamizuru.

"Butterfly og jeg har altid haft et perfekt samarbejde. Det er jo også en fantastisk fordel selv at kunne være med til at udvikle bordtennisprodukter. Jeg er glad for at, det kan fortsætte i endnu en lang periode," siger Michael Maze.

Butterfly er verdens største firma inden for bordtennismateriel. I Europa satser firmaet især på to spillere. Det er foruden europamesteren Micahel Maze den tidligere europamester Timo Boll fra Tyskland, der ligesom Maze er et meget stort navn i Asien.