FACEBOOKKAMPAGNE MED 13.205 UVENNER
Michael Maze og Carlsberg Sport indgik i januar 2009 et sponsorsamarbejde, som de fleste danskere kender gennem reklamespottet, hvor en pingvin dyster mod Michael Maze eller gennem Facebook, hvor samme pingvin, bakket op af ikke mindre end 13.205 venner, mildt sagt sviner Michael Maze til.
Lizanette G. Rasmussen, Produktchef i Carlsberg Danmark, sagde i forbindelse med kampagnen på Facebook: "Med denne kampagne forsøger vi igen at skabe lidt hype og talk of town omkring Carlsberg Sport. Michael Maze er et sportsikon i målgruppen og passede derfor perfekt til kampagnen, som er en direkte føljeton til den nyeste reklamefilm med den bordtennisspillende pingvin. Ved brug af Facebook integrerer vi sportsstjernen i markedsføringen på en lidt mere utraditionel måde."
Michael Maze: "Jeg synes, det er en super sjov idé. Med inddragelse af Facebook er den anderledes, ja, nyskabende. Det har været sjovt at være med, men også provokerende. Den pingvin har godt nok fået mig op at køre ind i mellem, slutter Danmarks store bordtennisstjerne med et stort smil."
RESULTATER SALG OG BRAND Antallet af 'occasional brugere' steg fra 15 til 30 procent blandt alle brugere. Og fra 30 til 35 procent i målgruppen.
BRANDUDVIKLING I 2009 'Fik løftet kendskabet til mærket' steg fra 85 til 95 blandt alle og fra 90 til 100 procent i målgruppen.
STEG PÅ DE VIGTIGSTE IMAGEPARAMETRE Carlsberg Sport 'Giver ny energi'steg fra 15 til 30 procent blandt alle. Carlsberg Sport er 'cool' steg fra 10 til 20 procent blandt alle. Carlsberg Sport er 'populær' steg fra 10 til 25 procent blandt alle.
Hele kampagnen blev afsluttet på Carlsberg Sports hjemmeside, hvor 108.000 spillede et computerspil. Vinderen repræsenterede pingvinen mod Michael Maze i en kamp, der blev spillet i Odense Zoo i august 2009. De 108.000 brugere skal ses i lyset af, at der normalt er omkring 30.000 brugere på de computerspil, Carlsberg har på deres site.

