UNIKT SAMARBEJDE
Manchester United, en af verdens største fodboldklubber, og det verdensomspændende danske smykkefirma Dyrberg/Kern har i efteråret 2009 indgået et unikt samarbejde.
Dyrberg/Kern har designet en række eksklusive smykker specielt til Manchester United - armbånd, ringe, halskæder, manchetknapper og nøgleringe er blandt det sortiment, som de 330 millioner United fans nu kan købe på Manchester Uniteds officielle hjemmeside og i deres megastore i Manchester.
Se udvalget her:
Manchester United merchandise store
Det er første gang, et dansk firma producerer produkter til Manchester United.
Sammen med vores klient Peter Schmeichel har f.reklame været med fra starten og har skabt kontakten og samarbejdet med Manchester United. Peter Schmeichel og f.reklame er bindeled og sparringspartner mellem Dyrberg/Kern og Manchester United og sikrer at samarbejdet fungerer optimalt og hele tiden styrkes.
Henning Kern, medejer af Dyrberg/Kern, siger om samarbejdet: "Verden er i forandring og det handler om at turde tænke anderledes og nyt. Et samarbejde som dette med en fodboldklub er nyt for os, men ikke langt fra hvordan vi ellers tænker forretning. Vi har igennem de sidste 25 år formået at skabe succes inden for damesmykker, fordi vi læner os op ad moden, hvor der konstant er forandring. For 5 år siden lancerede vi vores første herrekollektion - DYRBERG/KERN Men's kollektion. Ved at lancere en kollektion til de 330 millioner fans som er vilde med Manester United, rammer vi alle de mænd ude i verden - som ikke blot ønsker at udtrykke deres passion for fodboldklubben Manchester United, men som også ønsker at udtrykke at de har god stil. Det kan de med vores eksklusive herrelinje - specielt designet for Manchester United i et spændende samarbejde med fodboldlegenden Peter Schmeichel."
Se klip fra pressemødet: video

